f.omk.omk 1659 d.1753 Østergaard, Tjørring sogn, Ringkøbing amt

Tip 8 older

2388. Didrich Johansen Bartsker  f.1585 d.5 Jul 1642
2389. Lene Helmersdatter Rhode  d.1662

2390. Poul Jensen Colding  f.27 Mar 1581 Kolding d.18 okt 1640 Lille Næstved begravet Herlufsholm, senere Frue K. Kbh
Sognepræst, rektor
 Han gav i 1630 et legat på 100 rigsdaler til skolens kasse. Renterne af beløbet er siden i mange år blevet uddelt til de mest i sognet hver Mikkelsdag.
30 år efter hans død sørgede sønnen, Rasmus Winding for, at han blev flyttet til Vor Frue kirke i København. Gravpladsen i Herlufsholm blev overtaget af Poul Jensens dattersøn, præsten Povl Munksgaard, der da var forstander på skolen.

1608 præst i Vindinge-Kvislemark.
1615 provst i Ør. Flakkebjerg herred.
1622 forstander på Herlufsholm.
1631 opgav han forstanderskabet og beholdt præsteembedet. Han flyttede da til Lille Næstved.

Litterære værker:
Div. ligprædikener.
Kirkehistorie 1614.
Etymologicum Danicum 1622 i Rostock (en håndbog for latinundervisning, som blev flittigt brugt på latinskolerne).
Dictionarium Herlovianum 1626 (dansk-latinsk leksikon til brug for latinskoledisciple).
Efterkommere kaldes Winding.
2391. Johanne Pedersdatter Malmøe  f.1586 d.26 okt 1640

2568. Hans Olufsen Riber  f.1550 Ribe, Ribe amt d.2 Aug 1615 Horsens, Skanderborg amt
Borgmester i Horsens
 1582 var han Rådmand Horsens. Som Rådmand var han med til Hyldingen i Viborg 1584.Da han døde 1615 og i følge indskriften på Epitaphlet, havde været borgmester i 25 år, må han være bleven det i 1590, forudsat, at han var borgmester lige til sin død, ellers er han måske allerede bleven det i 1586 efter Oluf Jørgensens død. Men i hvert fald var han det 1590, i hvilket år den 9de august han ægtede Anna Hansdatter Svane.
2569. Anna Hansdatter Svane  f.18 okt 1573 d.9 okt 1637 Horsens, Skanderborg amt
Anna er født og opvokset i Ribe - der i en alder af knap 17 år, blev gift med med Horsens borgmesteren Hans Olufsøn Riber - søn af Oluf Staby, der også var Ripenser - og ligesom Anna født og opvokset i Ribe. De blev gift i Ribe domkirke i d. 9. august i det herrens år 1595.
Hans Olufsøn Riber var en velanset og meget velstående købmand i Horsens på 45 år da han blev gift med Anne. At han også var borgmester i mere end 25 år i Horsens, har nok ikke været dårligt forretningsmæssigt, men han var en gudfrygtig og ærlig købmand.
Det var et lykkeligt ægteskab, der varede i 25 år minus en uge, for Hans døde 7 dage før de skulle have haft deres sølvbryllup. Sammen fik de 5 børn. Else, Anne, Oluf, Hans og Anders.
Anne Svane var en dygtig og kærlig mor til sine børn. Men hun var også en "fighter" der forstod at tage hånd i hanke med ting når det var nødvendigt. Meget tyder på at hun også var dygtig på det forretningsmæssige plan, for efter sin mands død kørte hun hans forretninger videre samtidig med at hun skulle sikre fremtiden for sin 5 børn.
2 af deres sønnerne blev markante figurer på den danske politiske scene, nemlig den ældste søn Oluf Svane og hans bror - Roskilde bispen Hans Svane. Den af dem der har speciel interesse - i slægtssammenhæng - er den senere Horsens borgmester Oluf (Riber) Svane.
Men først lidt om ærkebispen i Roskilde "Hans Svane", der jo er en betydelig historisk person i Dansk politisk sammenhæng.
Baggrunden var Danmarks katastrofale økonomiske situation efter svenskekrigene. Adelen havde svigtet under krigene, og der var almindelig modvilje mod dem og deres skattefrihed.
Ved klogt taktisk spil, bl.a. ved Hans Svane og Hans Nansen, blev adelen udmanøvreret og Frederik III valgt til arvekonge. Dermed bortfaldt den hårde håndfæstning, han havde måttet underskrive 1648.
Hans Svane er nok mest kendt for sin medvirken i det store stænderdermøde i 1660, og hans kamp for indførelsen af enevælden og afskaffelsen af adelens privilegier. Men han var også en rig mand der bl.a. lånte kongen en del penge, som denne brugte bl.a. til krigen mod Svenskerne.
Så da Kong Frederik d. III, efter krigen, forærede Roskilde Len til borgerne i København - som tak for deres tapperhed i krigen mod svenskerne - glemte kongen imidlertid, at store dele af Lenet var pantsat til Biskop Svane i Roskilde og Rentemester Müller.
Da disse to panthavere kendte deres rettigheder, førte det til hårde forhandlinger som endte med at Biskop Svane fik 53 gårde og 33 huse, Rentemester Müller fik 42 huse, 8 møller og de store skove. Så det var en ikke ubetydelig formue i ejendomme han havde. Om ham står der meget mere på hjemmesiden.
-----------------------------------------------
Anne Hansdatter Svane - 60+
Kinch skriver om "Anna havde d. 9de Aug. 1590 Bryllup med Hans Olufsen Riber, Borger og senere Borgmester i Horsens og blev Moder til den bekjendte Biskop (Ærkebiskop) Dr. Hans Svane i Sjællands Stift, som spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660."
Hans Olufsen Riber, der var Søn af Olaf Staby i Ribe, havde 2 Søstre, af hvilke Else var gift med Peder Lambertsen i Ribe, og Anne med Anders Madsen, Borgmester i Horsens.
Peder Hegelund noterede i sin almanak at "Om natten eller tidlig om morgenen d. 18. nedkom Maren Svanes med en datter." og det må have været Anne der blev født d. 18. okt. 1573.
Denne gren af familien bosatte sig i Horsens området - og det er hende og Hans Olufsen Riber som er Jettes tip oldeforældre.
Anna Svane ( - 1637)
Svane, Anna Hansdatter
†1637, legatstifter.
*i Ribe, †9.10.1637 i Horsens.
Forældre: kgl. historiograf, ærkediakon ?Hans Svaning (1503-84) og Marine Sørensdatter Stage (1539-1615).
~9.8.1590 med købmand, borgmester Hans Olufsøn Riber, *i Ribe, †2.8.1615 i Horsens, s. af borgmester Oluf Pedersen Staby og Else Svendsdatter Neb.
Børn: Anne (ca. 1596), Oluf, Else (ca. 1601), ?Hans (1606), Anders.
AS voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. AS var efter alt at dømme en af de yngste i den store søskendeflok på 15. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med Hans Olufsøn Riber. Hun var formodentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 år ved ægteskabets indgåelse, hvilket i øvrigt ikke var usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.
AS satte bo i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anna var gift med byens anden borgmester. AS var borgmesterkone i sit ægteskabs samfulde 25 år. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne blev gift med en senere borgmester i Horsens Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev AS moder til den senere navnkundige professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen S., der var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660 forud for Enevældens indførelse. AS indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var et led i en lang kæde af selvbevidste, protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgmesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev moder til en borgmesterkone og til en borgmester. Piger som AS var attraktive partnere for gejstlige og storkøbmænd, fordi de kunne læse og skrive samt kendte miljøet og opgaverne, der skulle løses i en stor husholdning. Omvendt gav disse mænds husholdninger udfoldelse for de talenter, som pigerne gennem opdragelsen var blevet udstyret med.
Efter sin mands død vedblev AS at drive købmandskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens. Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. hos sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, som var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte AS sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På maleriet ses hendes forældre, ægtefællen, AS selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Rammeværket og dele af indskriften er yngre. Idéen om såvel stiftelse som epitafium var ikke fremmed for AS. Hendes familie i Ribe havde tidligere skænket midler, så fattige kunne få tag over hovedet, men hun var den første, der skabte en bolig, alene beregnet for kvinder. Ligeledes havde flere slægtninge ladet opsætte epitafier i Ribes kirker. Hendes morfaders epitafium blev skabt hos maler Lauritz Andersen, som i 1600 flyttede fra Ribe til Århus, hvor han havde værksted til sin død i 1637. Det er da også ham, som har malet epitafiet i Klosterkirken. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede AS og hendes famile både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed.
Svend Ellehøj (red.): Festskrift til Astrid Friis, 1963.

2570. Elias Von Baden

3816. Christen Jensen  f.1630 d.efter 1699 Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Selvejer i Østergaard
20 Nov 1675 tinglyses Mads Christensens skøde på Østergaard i Tjørring fra faderen Christen Jensen. Hammerum Herreds Tingbog
3817. NN Nielsdatter  f.omk.1630 d.før 1689  Østergaard, Tjørring sogn, Ringkøbing amt

Tip 9 older

4778. Helmer Rhode 

4780. Jens Povlsen  f.1540 d.1592 Kolding
Rådmand, tolder
I den lille middelalderlige by kom Jens Poulsen til at indtage en ret betydelig stilling som både rådmand og tolder. Da byens råd før enevælden udelukkende valgtes indenfor købmændenes rækker, må han ligesom sin far have været handelsmand. Værdigheden, der fulgte med at være medlem af byens råd, var tegn på stor anseelse. Rådets virksomhedsområde var stort, og medførte bl.a. dommervirksomhed, at kalde sognepræster og skolemestre, samt at forestå ligningsvæsenet.
Det var da også almindeligt på den tid, at byens tolder blev udpeget blandt rådets 8 medlemmer, og det blev altså også Jens Poulsen til del.
Af et kongeligt brev af 19/2 1592 ses det, at tolder Jens Poulsen er kommet i restance til kongen, som han ikke kan gøre rede for. Det blev så befalet lensmanden Caspar Markdanner at oppebære øksnetolden i Kolding (Kancelliets brevbøger).
Hvad enten det nu var med eller uden egen skyld, at tolderen ikke kunne gøre rede for sig overfor kongen, så var Jens Poulsens hverv som tolder slut., og han døde kort efter.
Hans hustru døde i 1602 og blev hensat i familiebegravelsen i Kolding kirke
4781. Magdalene Ahrentsdatter Falencamp  d.1602

5136. Oluf Pedersen Staby  f.1545 Staby sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt d.7 Mar 1571 Ribe, Ribe amt
Borger i Ribe
5137. Else Svendsdatter Neb  d.5 Jun 1581 Ribe, Ribe amt

5138. Hans Svanning  f.1503Svanning sogn, Sallinge herred, Svendborg amt d.20 Sep 1584 Ribe, Ribe amt
Kgl. historiograf og prinseopdrager ( tugtemester for Frederik 2. )
gift 30 Sep 1559 i Ribe, Ribe Herred, Ribe Amt.
 Hans Svanning, der fik navn efter sin fødeby, Svanninge ved Fåborg, hvor hans forældre var "fattige bønderfolk", og hvor han kom til verden i 1503. I en gammel, interessant bog om "Det siellandske Clerisie", skrevet 1734 af provst Zwergius i Slangerup, fortælles et par mærkelige små træk, der nok nærmest må betragtes som familiesagn, fra Hans Svannings barndom og studentertid. Det første lyder således: "Han var i sin barndom halt, og fordi Seenerne var sammentrakte, skeevbenet, men, da han engang af en Hendelse, faldt ned fra et højt Sted, blev Seenerne løsnede, og Benene efterhaanden satte i Lave, saa at han fra den Tid af fik en god og rigtig Gang." Mærkeligt nok har en læge, dr. A. Halling i Glückstadt, der har skrevet to tykke bind om sine (mest danske) forfædre, fremsat den formodning, at Hans Svannings dårlige ben kunde skyldes underernæring, og han mener virkelig, at helbredelsen kan have fundet sted på den skildrede måde. Den fattige bondesøn var imidlertid ualmindelig velbegavet, og en af hans slægtninge, magister Jens Andersen, der var "kansler" hos biskoppen i Odense, sørgede for, at han kom til at læse. Efter at have taget studentereksamen i København begyndte han at studere ved universitetet. Men det var skralt med pengene. Zwergius fortæller, at han "havde hjulpet sig frem med Armod", hvad der muligvis betyder, at han har måttet "synge for dørene" eller tigge sig frem, og han "havde ingen Kiol paa Kroppen". Men så sker det store eventyr, dersom man kan stole på sagnet: "Dog fik han endelig saa mange Skillinger samlede, som han kiøbte sig en gammel Kiol for paa Axel-Torvet, han gav sig til at sprette den op for at passe den til Kroppen, og saaledes at menagere (spare) Skræder-Lønnen, men blev meget forbauset, da han skar den nederste Søm op, som var saa tyk som en PøIse, efter den Tids Mode, og fandt en stor Deel myntet Guld derudi, og, som han giorde sig en Samvittighed over at beholde det, gik han dermed hen til Byefogden, for at deponere det hos ham, sigendes, han vilde ikke være Tyv for andres Penge, men skille sig af med det som ham ved den Hendelse var falden i Hændenne. Byfogden bad ham beholde Pengene, og anvende dem til sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham tilfaldne, hvilket han da og giorde, og det med saadan en Fremgang, at han baade ved Kiøbenhavns og Udenlands Universiteter levede deraf, og saaledes tiltog baade i Theologiske og andre smukke, særdeles Historiske Videnskaber, at han i hine havde faae sine Ligemænd, og i disse ingen paa den Tid overgik ham." Denne smukke fortælling kan naturligvis være foregået i virkeligheden, og den er i nyeste tid et par gange blevet behandlet i digterisk form, sidst af Sigurd Elkjær i novellen "En student og hans kappe". <../sv-_EnStudent%20.htm> Og at Hans Svanning havde fremgang i teologiske og historiske videnskaber både herhjemme og i udlandet, er i hvert fald rigtigt. Efter nogen års studier ved Københavns universitet, indtegnede han sig Lillejuleaftensdag 1529 ved universitetet i Wittenberg. Han vilde høre Morten Luther. Og her traf han jævnaldrende danske kammerater, bl.a. en ung mand fra Ribe, som først i vore dage har overstrålet Hans Svanning i berømmelse, nemlig Peder Plade, der blev den første evangeliske biskop på Sjælland, og hvis Visitatsbog nu anses for at være det friskeste og mest levende skrift fra reformationens århundrede. Danmark har nok kunnet være bekendt at lade sig repræsentere ved Wittenbergs universitet af et par unge mænd som Svanning og Plade. Efter at Svanning i 1533 havde taget magistergraden, synes han at være blevet i Wittenberg i næsten 6 år. Dette fremgår af et par breve, som en ung dansk adelsmand, Hartvig Bilde, der på den tid studerede i Wittenberg, skrev til sin far i april 1539. Brevene er skrevet på et meget ubehjælpsomt tysk, formodentlig for at vise faderen, hvor vidt han er nået i sproget. Frit oversat står der i det første: "Kære Hr. Fader, det er min venlige bøn til Eder, at I vil skrive til Mag. Hans Svanning og takke ham, thi I kan ikke tænke jer, hvor meget godt han har gjort mig i alle måder, hvor han kan." Og i det andet, skrevet et par dage senere, beder han ligeledes faderen om at takke Svanning for den "ære og dyd, han har viist mig i mange ting, hvor han har kunnet det, mens jeg har vaeret her". Og han tilføjer: "Men nu er han væk, så jeg slet ingen har at søge tilflugt hos, om jeg skulde blive syg (hvad Gud forbyde), eller der ellers skulde tilstøde mig noget." Efter sin hjemkomst har Svanning muligvis en kort tid været præst, men i 1541 blev han ansat som professor i retorik ved Københavns universitet, og samme år er det, han bliver valgt til lærer, "tugtemester", for selve den vordende konge, prins Frederik (II). Og fra nu af er der ingen smalhans. Hans Svanning får overdraget det ene embede efter det andet, og vil man ikke give ham det, han mener at have ret til, hænder det, f. eks. i 1547, da det drejer sig om et kannikbedømme i Ribe, at selveste dronning Dorothea går i forbøn for "Oss Elskelig Mester Hans Svaning", som hun kalder ham. Man ved ikke, om hun skaffede ham det, men de senere begivenheder tyder på det. I 1548 fulgte Svanning med prins Frederik på hyldningsrejsen til Norge, og da hans hverv som tugtemester var endt i 1552, tog han fast ophold i Ribe, hvor han blev til sin død. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
af Anthony Svane
-----------------------------------------
Hans Svaning i Ribe

Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,
Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens. Det må betragtes som en selvfølge, at den lærde og velhavende prinselærer er blevet modtaget med åbne arme af bedsteborgerne i Ribe, og hans anseelse må være steget adskillige grader, da han allerede året efter sin ankomst blev udnævnt til Danmarks Riges Historicus. Han er nemlig den første, der har gjort sig fortjent til denne fine titel. Allerede den 30. sept. 1554 giver byens rigeste mand, den senere borgmester Søren Jacobsen Stage, ham da også sin ældste datter til ægte. Hun hedder Marine Sørensdatter Stage og er vistnok født i 1539. Hun var altså kun Ca. 15 år gl., mens hendes brudgom var 51. Trods denne store aldersforskel, hele 36 år, synes ægteskabet at have været lykkeligt. De levede sammen i 30 år og fik 15 børn, hvoraf dog to døtre døde som små, men vi kender navnene på de tretten, der levede til den voksne alder. Ribehistorikeren J. Kinch siger om Hans Svanning: "Han levede her i byen under behagelige forhold og, foruden at han havde gode indtægter, fik han en temmelig betydelig formue ved sin svigerfaders død, hvorfor han også besad adskillige huse og ejendomme i og ved byen. Hans kannikresidens lå i Puggårdsgade sønden op til Tårnborg; men om han selv beboede den, tør jeg ikke sige bestemt." Se Ribes Historie om Hans her. <../RibesHistorie/HansSvaning.htm> I 1566 fik han kongelig forlening for sig og sin hustru i deres livstid på gården Sekjær i Brørup sogn. Som kongelig historiograf var det Hans Svannings opgave at fortsætte Sakses Danmarkskrønike, naturligvis på latin. Og han synes virkelig at have fuldført denne opgave, ja, næsten mere til, for han tager ikke blot fat, hvor Sakse slap, men begynder med kong Dan og ender med Christian II. Men universitetsprofessorerne må have modsat sig udgivelsen, måske fordi han har taget for stærkt parti imod Chr. II. I hans levetid synes kun afsnittet om kong Hans at være blevet trykt. Det blev brugt af regeringen som stridsskrift mod svenskerne under Syvårskrigen. Hans manuskript blev afleveret til universitets biblioteket, og et par senere historikere har uden videre benyttet det, bl.a. Arild Hvidtfeldt i sin berømte krønike. Først længe efter Svannings død udkom hans bog om Chr. II. Se afskrift af "Det Danske Sprogs Litteraturselskab" udgivelse her. <../RibesHistorie/HansSvanning-Historikeren.htm> I virkeligheden nåede Svanning altså mere end den anden kongelige historieskriver, svigersønnen Anders Sørensen Vedel, der aldrig fik sin bog færdig, men til gengæld vandt sig varig berømmelse på de 100 folkeviser, han udgav. Det var Hans Svannings datter Marine, der blev gift med Anders Vedel i samme unge alder, som hendes mor i sin tid, men hun døde efter kun godt et års ægteskab, vistnok i barselseng (1578). Og siden hen var Vedel vist ikke altid særlig hensynsfuld mod sin gamle svigerfar. Det siges at have været ham, der stod bag, da Svanning i 1579 fik ordre til at møde hos kongen med alt, hvad han havde skrevet. Hans Svanning døde i 1584, 81 år gammel, og hans hustru overlevede ham i hele 31 år. De blev begravet i Ribe domkirke, hvor deres epitafium, en mindetavle af sort marmor, er anbragt til højre for døren op til Mariatårnet. Til venstre for døren findes Hans Tavsens mindesmærke. På Hans Svannings mindesten står følgende lange indskrift:
Her hviler udi Herren Salig M. Hans Svanning fordom Kong Frederic den II høyloflig Ihukomelse Hans Tuctmester udi XIII Aar oc siden Domdeg(n) oc Kanick her udi RiberDomkireke oc Danmarckis Rigis Historicus XXXI Aar som døde A DI MDLXXXIV Sept. i sin Alders LXXXI Aar sampt hans kiære Hustru Marine S. Søren Iacobsøns fordom Borgemesters Dater her i Ribe ved hvilcken han aflede sex Sønner oc ni Døttere. Hun døde den 4 Julii A DI MDCXV mæt af dette Lif i hennis Alders LXXVI Aar.
Hans Svanning og Hans Tavsen Måske vil nogen spørge: Havde Hans Svanning og Hans Tavsen, de to mænd, hvis mindesten sidder i den samme mur, og som opholdt sig i Ribe på samme tid, noget med hinanden at gøre? Ja, naturligvis havde de det. Begge var ivrige reformatorer. Hans Tavsen virkede med iver og fasthed for at udrydde de katolske meninger, og Hans Svanning skal have reformeret domkirkens indre; et sagn fortæller endogså, at han i en drøm blev truet ti at sætte et berømt krucifiks tilbage på dets gamle plads. Men Hans Tavsen var allerede gammel i gårde, da Svanning flyttede til byen; han var også en lille halv snes år ældre end denne, og uheldigvis blev de straks uenige om, hvem der havde retten til Guldager kirke. Svanning vandt sagen, og det har den noget "stivsindede" biskop muligvis haft svært ved at glemme Tavsen døde 23 år før Svanning.
Familienavnet "Svane" Som prinseopdrager havde Svanning taget en svane som våbenmærke. Derfor kalder de fleste af hans børn sig Svane. Men ganske mærkeligt er det at se, at man i bogen Patriciske Slægter (3. Samling) betegner denne slægt som uddød, fordi navnet efterhånden er forsvundet af slægten. Efterkommere på spindesiden regnes ikke med, skønt disse nu findes i tusindtal over hele Norden, fra Ribe til København og fra Bergen til Stockholm. Efterslægt Her skal det kun nævnes, at to af den gamle historikers datterdøtre (to kusiner) blev gift med to sjællandske præstesønner, brødrene Arnold Hanssøn Munthe og Ludvig Hanssøn Munthe. Fra den første, der blev lektor i Lund, nedstammer den svenske gren af Muntheslægten, bl.a. forfatteren Axel Munthe, dronning Victorias berømte livlæge. Fra den anden, der blev biskop i Bergen, nedstammer det mest berømte medlem af slægten, Ludvig Holberg, der blev kaldt op efter sin oldefader.
______________________________________
Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
af Anthony Svane
---------------------------------
Hans Svaning var kongelig historieskriver i Danmark i anden halvdel af 1500'tallet. Harald Ilsøe siger om ham - "Hans hovedværk var en fuldstændig danmarkshistorie på latin, som lå delvis færdig i manuskript i 1579. Fortællestilen er levende. Svaning kan udfolde en uhøjtidelig fortælleglæde og ved enkle midler skabe atmosfære eller gøre begivenheder og personer levende så de fremtræder anskueligt for læseren".
Denne slægtsbog handler om Hans Svaning og hans efterkommere med udgangspunkt i hans familie og hans børn som beskrevet her på disse sider.
Navnemæssigt har jeg konsekvent anvendt "Hans Svaning" og ikke "Hans Svanning" (med 2xn) som Terkelsen og andre gør. Min begrundelse er at Peder Hegelund anvendte Svaning i sin almanak optegnelser eller hans latinske måde "Hans Suaning".
Det var almen velkendt, at Hans Svanings helbredstilstand i de sidste år ikke var af det bedste og færdiggørelsen af Danmarkshistorien trak så meget ud at man til sidst blev man træt af at vente på ham. Det medførte, at han i 1579 fik ordre til at møde op hos kongen med alt, hvad han havde skrevet og aflevere det. Og det har efter alt sandsynlighed været et hårdt slag for ham.
------------------------------------------
Børn af Hans Svaning & Marine Stage

Fra - Ribe bys historie og beskrivelse,
Af Kinch Bind 2, side 190-195.

Nedenfor er originalteksten fra Ribe bys Historie, hvor Kinch bl.a. skriver: Hans Svaning døde d. 20de September. 1584; hans Enke - Marine Stage - overlevede ham i 31 År. Efter Ligstenen (3) over dem havde de 6 Sønner og 9 Døtre, af hvilke 2 Døtre synes at være døde som Børn. Af de øvrige nævner Hegelund (4) Frederik som den ældste, Jacob som den næstældste og Dorthe rimeligvis som den tredjeældste. De øvriges indbyrdes Aldersfølge kan kun til dels bestemmes. - De 13 Børn, som kendes er:
Tilbage til børnene af Hans Svaning <../AnthonySkrev/HansSvanning_born_asv.htm>
1. Frederik, født d. 7de Maj 1557, var 1570 Skolens Majgreve, for hvilken Ære Faderen takkede ved at gjöre et flot Måltid for Lærerne og give 18 Mk. til Skolebørnenes Gilde, hvortil Moderen endnu lagde ½ Dr. (2 Mk.). Allerede i sit 15de År studerede han i Tübingen (5), fik 1584 ved Faderens Død dennes Kanonikat i Ribe, på hvilket han 1580 havde fået Exspektance (6), men døde Allerede d. 14de Januar 1587 under sine Studier i Wittenberg (7).
2. Jacob, født d. 17de August 1558, fik ved Faderens Død et Kannikdømme, som denne havde haft i Lund, studerede længe udenlands i Tyskland og Italien (8), Hvorfra han kom hjem 1588 og fik d. 14de Marts næste År Væntebrev på det første ledige Kannikdømme i Ribe mod da at afgive det i Lund. Den 9de August 1592 udgik der et Konge brev til Kapitlerne i Ribe og Lund om, at de skulde formane ham, som her kaldes Kannik på det første og Vikarius på det andet Sted, til at betale nogle Borgere i Tübingen og Eslingen de Penge, som han dels på sine egne, dels på sin Broder Frederiks Vegne endnu skyldte dem fra sit Studieophold der (9). Hans Opførsel var vel neppe ganske dadelfri; det var forgæves, at Kongen 1594 anbefalede ham til Præstekaldet i Vilslev og 1595 til det ved Ribe Domkirke. Den 29de April 1595 gav Kongen ham et fornyet Væntebrev på M. Lavr. Ægidiussens Kanonikat; men da denne døde 1597, viste det sig, at M. Niels Glud havde et tidligere Løfte (10). - 1595 og 1596 havde han imidlertid besørget Forretningerne ved Dekanatet for M. Niels Krag. 1598 ledede han Sagførelsen imod Sören Bramming, som havde dræbt hans Morbroder, Rådmand And. Sören Klyne og viste sig derved som en dygtig Jurist (11). Kort efter må han være flyttet til Lund, hvor han skal have levet som kannik til sin Død.
3. Dorthe, f. d. 2den Marts 1561, blev d. 30te Sep. 1576 trolovet og d. 2den April næste År gift med Jens Lavgesen, Borger i Ribe, en Broder til Biskoppen (se S. 115). Hun blev Moder til M. Hans Svaning den Yngre, præst og provst på Samsø, tillige historisk Forfatter.
4. Marine, f. d. 20de Februar 1562, blev trolovet samme Dag som sin ældre Søster, altså i en Alder af 14½ År, med den berømte M. And. Sören Vedel. Brylluppet stod d. 30te Juni 1577; allerede d. 28de Juli 1578 døde hun under et Besøg i sit Fædrenehjem.
5. Hans rejste 1578 til Strasbourg, rimeligvis for at studere der. Senere gav han sig dog til Handelen og blev Borger i Ribe, hvor han d. 17de Oktbr. 1596 havde bryllup med Maren Kristensdatter Friis (12). Han døde som flere af sine Søskende ung, senest 1604; thi 1605 ægtede hans Enke Læsemesteren i Ribe, M. Sören Glud. Hans Søn Anders Hansen Svane, vil senere blive omtalt som Borgmester i Ribe.
6. Niels deponerede ved Kjøbenhavns Universitet 1586 (13). 1592 døde han i Strasbourg som Magister og Hovmester for et Par unge danske Adelsmænd.
7. Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed (14). 1603 omtales han som død.
8. Sören skal være født 1576. Han var Student 1597. Senere fik han af den daværende Dakanus i Kapitlet Præsentation på Guldager Sognekald, som lå til Dekanatet. Den 14de Januar 1607 blev han ordineret, men d. 10de August samme År var han stævnet (for den gejstlige Ret) af velb. Mogens Kås til Agerkrog og Guldager Sognemænd. Hvorfor han anklagedes, siges ikke; men Sagen var af den Beskaffenhed, at han fandt sig foranlediget til at frasige sig Embedet. Hans helbredstilstand kan dog have bidraget hertil; thi d. 18de Septbr. døde han af vattersot i Huset hos sin Svoger. Sören Friis, som gik fra Arv og Gæld efter ham (15).
9. Datteren Abel (16) blev 1586 gift med en berømt Riber, den medicinske professor, Dr. Anders Kristensen (17) i København, der blandt Andet er bekendt deraf, at han var den Første, der vovede at trodse sin Tids Fordomme ved et Forsøg på at indføre Anatomien ved Universitetet. Efter hans Død giftede hans Enke sig på ny med den rige Hans Mechelborg i Helsingør.
10. Karine blev 1588 ligeledes gift med en professor ved Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen, og efter hans tidlige Død med M. Kristen Blimester, Sognepræst i Nyborg.
11. Anna havde d. 9de Aug. 1590 Bryllup med Hans Olufsen Riber, Borger og senere Borgmester i Horsens (18) og blev Moder til den bekjendte Biskop (Ærkebiskop) Dr. Hans Svane i Sjællands Stift, som spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660.
12. Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, Sognepræst i Holstebro.
13. Marine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus <../../filer/riberhus.htm>, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.
NOTER:
3) Terpager: Inscr. Rip., S. 56. - Marmora Dan. II. S. 69. 4) Bag i sin Almanak for 1573. 5) Alt efter Heg. Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 6) Jy. Reg.: 8de Maj 1580. 7) Heg. Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 8) 1587 blev han indskreven ved Univers. i Padua (Suhms Saml. II 3, S. 12). 9) Jy. Tegn. 10) Jy. Reg. 11) Se "Jy. Saml." I, S. 265 fll. 12) Heg. Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 13) Peder kristensens Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 14) Se "Jy. Saml." I, S. 280 fl. 15) Samtidig forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen, men kunne ikke være Sönner af M. Hans Svaning, da Antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt. 16) Peder Kristensen omtaler hende i sine Alm.- Optegn. i Anledning af hendes Ankomst til Kjøbenhavn som Yndig (svavissime). 17) Denne verdensberömte Mand, som var født 1551, var en Sön af en Riber Borger, Kristen Sörensen, og hans Hustru, Karine Andersdatter. Hans Fader oppebar i flere År Madskatten i Riberhus Len. 1580 brændte han hus, og Kongen eftergav ham Halvdelen af den Fisk, som han havde oppebåret i Skat, og som var brændt. 1591 skjænkede Kongen ham 6 Td. Korn, rimeligvis af hensyn til Sönnen. - Denne sidste havde gået 16 År i sin Fødebys Skole (R. C., S.605). 18) Han var en Sön af Olaf Staby i Ribe og havde 2 Søstre, af hvilke Else var gift med Peder Lambertsen i Ribe, og Anne med Anders Madsen, Borgmester i Horsens. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
af Anthony Svane
5139. Marine Sørensdatter Stage  f.1539Ribe, Ribe amt d.4 Jul 1615 Ribe, Ribe amt, begravet Ribe domkirke

7634. Niels Michelsen  f.omk 1580 d.Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Selvejer Østergaard

Tip 10 older

9560. Poul Jensen  f.1509 d.27 Sep 1572 Kolding, begravet Kolding St. Nicolai
Købmand & Rådmand
Povll Jensen var rådmand i Kolding og er begravet i Kolding kirkes kor, hvor der på en pille er en sort sten med følgende indskrift :Joh: 11.v:25 Ego sum resurre ctio et vita. Her neden for hviler Erlige og velagte Povel Jensen Raadmand i Colding, som sl. hensov Ao 1572 d, 27 Sept: i hans alders 63. aar. Gud forleene ham med alle Christne en Glædelig opstandelse. Fik 1557 jord fra det nedlagte Gråbrødre Kloster i Kolding. Det formodes at have været der, hvor nu Søndre og Østre Klostergade er. 1546 fjerdingsmand (skat-mester). I det embede kunne det ofte være svært at få pengene ind. Man valgte derfor som regel mænd af en vis formue, fordi de næsten altid skulle lægge pengene ud indtil borgerne havde betalt.Således gik det også ham. Som pant fik han overladt en lille gyde, der hørte byen til
9561. Anna Ebbesdatter 

d.1550

9562. Ahrent Falencamp
Kom fra Vestphalen, men var fordrevet af religiøse uroligheder. Slog sig ned i Kolding. Han var en af de borgere, der led meget under den store ildebrand i Kolding i 1583. Han mistede både hus og ejendele, da ilden "fredag før pinsedag mellem 11 og 12 hærgede fra Mette Bartskærers stald til torvet og siden begge sider neder Anders Bøgvads og alle stalde bag om og gårde i urtegården."

10274. Svend Neb

10278. Søren Jakobsen Stage  f.1509 Thy d.20 Jun 1577 Ribe, Ribe amt, begravet 24 Jun 1577 Skt. Kahtrine kirke, Ribe amt
Borgmester i Ribe
Søren Klyn har efter alt at dømme været en typisk vestslesvigsk studehandler og en velhavende mand. I året 1520 udførte han iflg. Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 90 stude. Hans to sønner bliver dygtige og kendte handelsmænd i Ribe, og han får begge sine døtre godt gift, den yngste, Karen, med en Ribeborger ved navn Peder Krag, hvis to sønner bliver betydelige videnskabsmænd. Den ældste, Anne, der er født 1519, bliver gift med den 10 år ældre Søren Jacobsen Stage, der allerede i 1547 omtales som rådmand og ikke længe efter som borgmester. Om Søren Stage fortæller Kinch: "Han drev en betydelig handel, f. eks. med korn, smør og stude, og blev en meget formuende mand. 1569 skattede han således højest af alle i byen, efter 19 mk., medens Bagge Jensen, stamfaderen til den Baggesen'ske familie, skattede efter l8 mk.". se Ribes historie om Søren <../RibesHistorie/SorenStage.htm> Senere gik hans skatteansættelse dog noget ned. Man må give Søren Stage en del af æren for de mange fremskridt, der fandt sted i Ribe under hans og hans medborgmesters styrelse. I sine 10 sidste leveår oplevede Søren Stage ikke så lidt modgang. 1568 dør hans ældste søn, Jacob, kun 23 Ar gammel. 1573 er den næstældste søn, Anders Sørensen Klyne, der altså har fået sin mors efternavn, så uheldig under et gilde - for ikke rent ud at kalde det et drikkelag - at dræbe en rådmands søn. Formodentlig har faderen betalt sig fra det, da sønnen endnu ikke var myndig. <../../noter/AndersKlyne.htm> <../../noter/AndersKlyne.htm>Det bør heller ikke forties, at både Anders selv og to af hans sønner senere mister livet under slagsmål, mens en tredje søn, kun 20 år gl., måtte "bøde med sin hals under bøddelens sværd", fordi han havde overfaldet og dræbt en 72-årig mand. Disse drastiske begivenheder gengives i en "rejsefører" over Ribe, hvis forfatter tror på sagnet om den indvandrede svenske adelsmand og derfor tilføjer: "Foreningen af svensk og Ripensisk blod har åbenbart afstedkommet et brusende temperament." Snarere betyder det vel, at man har drukket tæt i hine dage. Men disse voldsomme udslag af tidens drukkenskab fandt dog først sted efter Søren Stages død. Derimod mistede han sin hustru, Anne Klyne, i 1575. Hun blev 56 år gl., og ved sin forholdsvis tidlige død blev hun sparet for en meget pinlig oplevelse som Søren Stage kom ud for det følgende år. Han må - med eller uden grund - have haft en del modstandere, måske misunder, for den 30. juni l576 krævede han på tinget et vidnesbyrd af 24 udmeldte mænd og af alle andre tilstedeværende, "om det var nogen vitterligt, at han havde taget nogen Stikpenge eller anden Smugesæt for Ret eller forurettet Nogen, siden han blev Borgmester og fik Befaling af kongelig Majestæt; han vilde da holde dem Fod og give 4 Penge for 1." Ingen ved, hvem der havde fremsat disse beskyldninger imod ham. Såvel dette som den kendsgerning, at "alle på tinget gav ham det bedste vidnesbyrd" (Kinch), kunne tyde på, at der kun har været tale om skammelig sladder. Men der er næppe tvivl om, at den slags anklager har bidraget til at forgifte hans sidste år. Een lille glæde har han haft ganske kort før sin død: Sønnen Anders fik en slags oprejsning ved at blive udnævnt til majgreve den 1. maj 1577. Han skulde altså have den ære at ride i spidsen for de unges tog, når de med majløv i hænderne syngende førte sommer i by. Dette fortælles i en bog om Ribe, skrevet på latin af Petrus Terpager (1736). Inden vi helt forlader Anders Klyne, skal det nævnes, at han senere blev rådmand i sin fødeby, og at hans datter Ingeborg blev gift med dr. med. Chr. Lauridsen Bording (1578-1640). Deres søn, magister Anders Bording (1619--77), der var kaldt op efter sin morfar, gjorde lykke som lunerig lejlighedsdigter og blev berømt som udgiver af den første danske avis. En mindetavle for ham er indsat i muren på Ribes nuværende rådhus, som af nogle anses for at være hans fødehjem, Klynborg. Men nu vender vi tilbage til den gamle Søren Stage. Få uger efter hin rnajfest i 1577, nemlig den 20. juni samme år, blev han ramt af et slagtilfælde og døde fire dage efter, på Skt. Hansdag. Han blev begravet ved siden af sin hustru i Skt. Kathbrine kirke, hvor man forgæves har søgt efter mindetavlen med den smukke indskrift, som sandsynligvis er forfattet af svigersønnen Hans Svanning. Først nævnes "Søren Jacobsøn" og hans hustrus data og deres børns og svigerbørns navne på dansk, og derefter lovprises på latin den gode borgmester, fordi han øvede "ret og billighed", var "ren i vandel" og vidste, at pengekassen ikke kan tages med ind i det evige lys. Tilsyneladende er alle spor af denne mindesten forsvundet, men udenfor Kathrinekirkens hovedindgang, på en høj mellem nogle træer, ligger en stor flad mindesten, formet i to dele omtrent som blade i en opslået bog. På venstre side står:
HER HVILER I HERREN ERLIG MAND SØREN JAKOBSEN BORGMESTER I RIBE SOM DØDE AAR MDLXXVI DEN XX JUN I HANS ALDERS LXVIII OG HANS HUSSTRU ERLIG QUINDE ANNE SØREN KLYNESDATTER SOM DØDE AAR 1575 XIII JUN I HENDIS ALDERS LVI OLUF CHRISTIAN ENGELSTOFT FØD ANO 1638 DØD ANO (Årstallet udvisket)
På høre side står:
OG HVILER HER I HERREN ERLIG MAND ANDERS SØRENSEN RAADMAND I RIBE SOM DØDE AAR MDXCVIII DEN III MAI I HANS ALDERS XLVIII OG HANS HUSTRU ERLIG QUINDE KIRSTINE LAURIIZ TØGERSDAATTER SOM DØDE AAR 1634 DEN 17. OCT I HENDIS ALDERS LXXXII MARGARETA ANDERSDATTER KLYN FØD ANNO 1651 DØD ANNO 1688
Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
af Anthony Svane
---------------------------------------------

Søren Jacobsen Stage

Fra - Ribe bys historie og beskrivelse,
Af Kinch Bind 2, side 190-195.

Født ca. 1509, Stilling Borgmester i Ribe, gift ca. 1537, i Ribe, Anne Sørensdatter Klyne, født ca. 1519, død 13 Juni 1575, Ribe. Søren døde 20 Juni 1577.
Tilbage til Terkelsen <../Terkelsen/T_SorenStage.htm>
<../../noter/SorenStage.htm> <../../noter/SorenStage.htm>Søren Jacobsen Stage nævnes på den gamle Borgmesterliste på Rådhuset med Tilnavnet Thy og må vel altså være født i denne landsdel, skønt der var en Familie "Stage", som i de foregående Århundrede havde blomstret her i Ribe. På et løst blad, som findes blandt Biskop J. C. Blochs håndskrevne Samlinger til den fynske Gejstligheds Historie, (1) angives det, at han stammede fra en adelig svensk Slægt, som havde måttet forlade sit Fædrene land, fordi den havde taget Parti for den danske Konge. Dette Blad indeholder dog flere angivelser, som ikke synes pålidelige. - Sören Jacobsen nedsatte sig som Borger i Ribe og giftede sig 1537 med Anne Sörensdatter Klyne, en Søster til Jens Klyne, hvis Enke ægtede Borgmester Jens Hegelund, - til Frands Klyne, efter hvem en Toft ved Forstaden endnu har Navn, - og til Karen Klyne, Krag'ernes Moder (se S. 92). - Allerede 1547 forekommer han som Rådmand. Han drev en betydelig Handel, f. Ex. med Korn, Smør og Stude, og blev en meget formuende Mand. 1569 skattede han således højest af Alle i Byen, efter 19 Mk., medens Bagge Jensen, Stamfaderen til den Baggesen'ske Familie, skattede efter 18 Mk. I de påfølgende År gik hans Skatteansættelse noget ned, og det er vistnok meget overdrevent, når der på det ovenomtalte Blad angives, at han efterlod sin Sön 40,000 og Datteren 20,000 Dr. i rede Penge foruden Huse og andet Gods. Sören Jacobsen må vel have nogen Del i Æren for alt, hvad der skete i hans og Hans Fanningers fælles Bestyrelsestid, om end det Meste af den tilkommer hans Æmbedsbroder. Der må også have været dem, som dømte mindre gunstigt om ham; thi d. 30te Juni 1576 krævede han på Tinget et Vidnesbyrd af 24 udmeldte Mænd og af alle andre Tilstedeværende, "om det var Nogen vitterligt, tat han havde taget nogen Stikpenge eller anden Smugesæt for Ret eller forurettet Nogen, siden han blev Borgmester og fik Befaling af kongelig Majestæt; han vilde da holde dem Fod og give 4 Penge for 1". Alle på Tinget gav ham det bedste Vidnesbyrd. Hvem det var, som havde fremsat disse Beskyldninger imod ham vides ikke. Den 20de Juni 1577 blev han ramt af et Slagtilfælde og døde d. 24de samme Måned.(2).Han blev begravet i S. Kathrine Kirke hos sin Hustru, som var død omtrent 2 År tidligere. Deres børn var: Marine, som 1554, i en Alder af 15 år, blev gift med den kongelige Historiograf M. Hans Svanning (2), om hvem der senere vil blive fortalt. Jakob, som døde 1568 i en Alder af 23 År. Karine, født 1548, blev 1566 (?) gift med Biskop Povl Madsen (se S. 92). Anders Sörensen Klyne blev Rådmand i Ribe og er bekjendt for sin egen og sine Sönners voldsomme Færd og slette Skjæbne, hvorom mere ved År 1598. Dorethe, som 1572, i en alder af 14 År, blev gift med Peder Baggesen, senere Rådmand i Ribe. (3).
Notat:
Fra Bogen "Toldsted ved Hærvejen" af H. V. Gregersen, side 93 nævnes de større oksedrifter forbi Gottorp Toldsted i 15 65, bl.a.:
§ Sneuerin Jacobsen (Stage) (fra Ribe).......................1392 Stude § Jens Klune (fra Ribe)...............................................825 Stude § Hans Lambertzen (fra Ribe).....................................806 Stude
I bogens register nævnes at Jens Klune døde af pest i 1565.
Noter: 1) Opbevar. på Univers.-Bibl. 2) Heg. Alm. - På Ligtavlen (Terp.: 1nscr. Rip., S. 126) angives rigtignok d. 20de som hans Dødsdag. 3) Digteren Hans Frandsen udgav i denne Anledning et latinsk Bryllupsdigt, i hvilket han priser Brudens gode Forældre og Rigdom. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
af Anthony Svane
10279. Anne Sørensdatter Klyne  f.1519 Ribe, Ribe amt d.13 Jun 1575 Ribe, Ribe amt begravet Skt. Kahtrine kirke, Ribe amt

Tip 11 older

20548. Paul Neb

20556. Jakob Stage  f.1480Sverige Død efter 1542 i Thy
Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,
Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens. <../../noter/JacobStage.htm> <../../noter/JacobStage.htm>De ældste kapitler af slægtens historie er spændende som nogen roman. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der er sagn, og hvad der er historie. Men sagn siger ofte sandhed. Derfor skal også sagnene tages med, men på en sådan måde, at det tydeligt ses af fremstillingen, hvad der er sagn, og hvad der er historie. Skulde man vælge en enkelt af de Ca. 10.000 stamfædre, vi har på reformations tiden, og give ham navnet "slægtens stamfader", måtte det blive Jacob Stage, til hvem alle de fire slægtslinier, der skal behandles i denne bog, kan føres tilbage. Hald-linien dog først gennem de yngste slægtled. Hvem var da denne Jacob Stage. Ja, det eneste sikre, vi ved om ham, er, at han i året 1542 var bosat i Thy. Ifølge et dokument, der er gengivet i "Tegnelser over alle Lande", førte han i dette år proces imod en herremand på Mors, der hed Niels Winter og var ejer af herregården Nandrup i Flade sogn. Det drejede sig om "det gotz, som han tog epht/er her Anders" - det må være sognepræsten i Flade, hr. Anders Olufsen, og hvorom der var fældet dom ved landstinget i Viborg. Nu appellerer Jacob Stage sagen til konge og rigsråd; men hvorfor han blandede sig i denne sag, og hvordan den endte, ved vi desværre intet om. Muligvis er den ordnet ved forlig uden papirer. Men alt dette siger os ikke noget om, hvem Jacob Stage var. Efter al sandsynlighed har han dog været af adelig byrd, og meget tyder på, at han enten stammede fra Sverige eller fra Sønderjylland. I biskop J. C. Blochs håndskrevne Samlinger til den fynske Gejstligheds historie, der nu findes på Universitetsbiblioteket, er der indlagt et blad, hvorpå det uden kildeangivelse fortælles, at Jacob Stage tilhørte en svensk adelsslægt, men blev fordrevet fra sit fædreland, fordi han under unionskrigene havde holdt med den danske konge - kong Hans eller Christian II. Samme sted nævnes det også, at hans hustru hed Maria Borre. Men Ribe bys historiker, overlærer J. Kinck, siger om bladet i Blochs samlinger: "Dette blad indeholder dog flere angivelser, som ikke synes pålidelige". Og jeg har også andre grunde til at tro, at beretningen om den fordrevne svenske adelsmand hører til de upålidelige sagn. For det første synes der slet ikke at have eksisteret nogen svensk adelsslægt med navnet Stage eller Stake, som svenskerne siger, på unionskrigenes tid, altså før reformationen. Ifølge "Svenska adelns ättetavlor" er de første slægter af dette navn - for der fandtes flere - ikke adlede før efter reformationen. For det andet findes der her i landet allerede før reformationen en holstensk adelsslægt med navnet Stacke, Stake eller Stage - i gamle dage tog man det ikke så nøje med stavemåden -, og det er rimeligt at antage, at Jacob Stage har tilhørt denne slægt. Flere ting tyder da også på, at det forholder sig sådan. Den holstenske adelsslægt Stake omtales så tidligt som i 1240, og i 1310 får domkapitlet i Ribe tilskødet en "Stack Mølle", der kan have fået sit navn efter en mand af denne slægt. I 1400-tallet har slægten i hvert fald haft tilknytning til Sønderjyllands daværende hovedstad Ribe. Et af de besynderligste danske dokumenter fra den senere middelalder er en formaningsskrivelse, som kannikkerne ved domkirken i forbindelse med flere af stiftets præster 1474 indsender til deres biskop, Peder Nielsen, i Ribe, hvem de i stærke ord anklager for "løsagtighed og pengegridskhed". Blandt underskriverne er en kannik ved navn Jacob Stage, der ganske vist kalder sig Jep eller Jeip, der ligesom Jap er en forkortelse af Jacob. Syv år senere træffer vi den samme Jeip Stage som forstander for Helligåndsgården i Ribe. Da skriver han et testamente for præsten i Ballum, der skænker alt sit gods, "rørligt og urørligt", til Helligånds gården, der var hospital og alderdomshjem, mod at 8 præster sommer og vinter skal holde sjælemesse for hans og hans forældres sjæle "til evig tid". Muligvis har præsten i Ballum endt sine dage på hospitalet, men hvad sjælemessen angik, blev han grundigt snydt, for da reformationen blev indført i Sønderjylland (1526), var den "evige tid" forbi! Kannikkerne var som regel adelsmænd, så en tid har jeg været tilbøjelig til at tro, at Jep Stage i Ribe og Jacob Stage i Thy var en og samme person. Forstanderen for Helligåndshuset kunde f. eks. have trukket sig tilbage for at ægte Maria Borre. Men når man betænker, at han var kannik allerede 1474 og altså må være født omkr. 1450, kan det næppe være den samme mand, der i 1542 fører retssag i Thy. Derimod har de to mænd af samme navn efter al sandsynlighed henhørt til den samme slægt, og det kan være Stage-slægtens gamle forbindelse med Ribe, der medfører, at en søn af Jacob Stage i Thy flytter til byen, gifter sig ind i en kendt borgerfamilie og i løbet af kort tid arbejder sig frem til en ledende stilling. Også i det nordøstlige hjørne af Sønderjylland træffer vi lige efter reformationen en adelsmand, der sandsynligvis har hørt til den samme stegt, nemlig Johan Stake til Vorgård i Hejls sogn. 1529 og flere gange senere nævnes han som en af Frederik den I's hofmænd. 1543 betaler han "plov- og frøkenskat" af Vorgård, og han lever endnu i 1553. Johan Stake lever altså samtidig med Jacob Stage, og trods den lille forskel i stavemåde kan disse to mænd godt have været slægtninge. Men hvordan nu end alt dette forholder sig, så meget er sikkert, at en søn af Jacob Stage, Søren Jacobsen Stage, undertiden også kaldt "Søren Jacobsen Ty", der er født 1509, kommer til Ribe og gifter sig 1537 med Anne Sørensdatter Klyn eller Klyne, datter af Ribeborgeren Søren Klyn. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
af Anthony Svane
20557. Maria Borre  f.1479

20558. Søren Nielsen Klyn  f.1490 Holland d.inden1545 Ribe, Ribe amt
Studehandler
Søren Klyn har efter alt at dømme været en typisk vestslesvigsk studehandler og en velhavende mand. I året 1520 udførte han iflg. Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 90 stude. Hans to sønner bliver dygtige og kendte handelsmænd i Ribe, og han får begge sine døtre godt gift, den yngste, Karen, med en Ribeborger ved navn Peder Krag, hvis to sønner bliver betydelige videnskabsmænd. Den ældste, Anne, der er født 1519, bliver gift med den 10 år ældre Søren Jacobsen Stage, der allerede i 1547 omtales som rådmand og ikke længe efter som borgmester.
20559. Dorthe NN  Født inden 1496 d.1558 Ribe, Ribe amt